tirsdag den 21. september 2010

Jomfrupost, Introduktion & Hip Hop

Hej Lowgoes læsere

De initiativrige drenge og venner bag Lowgoes spurgte om jeg havde lyst til at skrive et indlæg en gang i mellem – og det ville jeg gerne, for som så mange andre, nyder jeg i høj grad at dele gode oplevelser med andre. Det her er altså mit første bidrag. Planen er at mine skriverier hovedsageligt skal omhandle hip hop. Hip Hop er, som de fleste allerede ved, en subkultur der hovedsageligt blev og er bygget op omkring de fire elementer: DJ´ing, MC´ing, B-boying og graffiti tilbage i de spæde 70´ere. Jeg vil hovedsageligt skrive om hip hop musik, men lad os nu se, det kan da være jeg falder over lidt interessant graffiti el. lign.

Ofte når jeg fortæller dig, at jeg hører hip hop er du umiddelbart ikke videre imponeret. Jeg skal ikke bebrejde dig noget, for med mindre man selv søger det, møder man ikke noget der ligner rigtig hip hop i sin hverdag og bylivet repræsenterer heller ikke genren i udpræget grad. Så jeg kan jeg udmærket forstå dig, hvis du går rundt med et negativt syn på genren. Den gode hip hop har snæver basis i Danmark – og spørger du alle de seje hipsters akkompagnerer hip hop altså ikke selvedge jeans, denimjakker, norse caps, fixies etc, særlig godt. Vi befinder os altså i en efterhånden nørdet niche.

Jeg vil ikke prøve at blæse en masse sej og hypet undergrundship hop op til at være sejt. Jeg vil bare gerne oplyse lidt om alt det guld der findes, men som enten er glemt, ukendt eller står i skyggen af den kommercialiserede musikindustri. Det betyder at de fleste af mine indlæg vil omhandle hip hoppens Golden Era (80-90´erne). Selvfølgelig vil jeg også skrive om nyere navne en gang i mellem.

Hvis min utopiske mission om at oplyse jer læsere om hip hop og hvor genialt det er, burde jeg nok gå meget pædagogisk til værks og starte med nogle bløde crossover-artister, hvor musikken er mere melodisk, og rappen bliver halvt sunget og teksten står tydeligt frem, og langsomt bygge op. Men helt ærligt gider jeg ikke sigte efter laveste fællesnævner, og jeg kan kun åbne og holde døren for jer – i skal selv træde indenfor i hip hoppens verden ved at læse videre, surfe, lytte og downloade osv.

Og til jer der for længst er konverteret til tunge beats, tørre trommer og indviklede rimskemaer, døm mig ikke med det samme, bare fordi I selvfølgelig allerede kender Blue Scholars, EPMD og Lords Of The Underground. Lad os dele vores glæde, men de uoplyste uden at se ned på Jens der fx først efter Gurus død opdagede Gang Starr.

Generelt bliver mine indlæg tekstrige - altså lange og kedelige. Det kan være ren hip hop historie, hip hop navne, anmeldelser af udvalgte albums, anbefalinger af hip hop blogs, videoer eller bøger. Men nu skal jeg selvfølgelig også lade være med at love for meget. Det er trods alt ikke min blog!

Indlægget idag forbliver en lang introduktion uden noget egentligt indhold, udover et lille et lille link of the day´. Det er andensinglen fra koncertaktuelle Pharoahe Monch debutalbum, Internal Affairs. Det her nummer står i stor kontrast til PMs mest kendte sang: Simon Says, som mildt sagt er noget mere aggresivt. PM er hovednavn til hip hop festivalen Århus Took It, der er lige rundt om hjørnet. gogogo!






Word!

2 kommentarer:

  1. Hvorfor de meget lange mellemrum mellem hvert afsnit i teksten?
    Ellers vil jeg sige, at jeg glæder mig over, at der kommer noget hip hop på bloggen! Men jeg er ikke helt enig i at hip hop er uncool blandt hipster-typerne. Jeg oplever, at det stadig aftvinger noget respekt.

    Keep it up! svedigt.

    SvarSlet
  2. Hej Kasper

    Ingen ide med de lange afsnit der. Jeg har ikke selv postet indlægget.

    Og mht Arhus Took It - indlægget blev skrevet for tre uger siden, tiden fløj, og jeg fik ikke rettet.

    SvarSlet