torsdag den 25. marts 2010

MODERAT!

Moderat kommer på roskilde festival '10 ifølge deres egen myspace, i hvert fald!!
og det bliver uden tvivl den vigtigste koncert for mig på festivallen.
Modeselektor + Aparat = Moderat
gider ikke skrive så meget om dem, synes mere i selv skal tjekke dem ud, så i er klar til at nyde dem på festivallen.

Husk at nyde solen!
Husk at nyde Moderat!
Rusty Nails:


A New Error:


Rusty Nails Remix: Shackleton (som Bis siger i forige indlæg, kan denne gut hvis man altså har lydsystemet til det, give en vejrtrækningsproblemer)
Dystert som altid:

tirsdag den 23. marts 2010

Code 3 - Living Proof

Inden mit hoved rammer hovedpuden denne aften ville jeg blot nedfælde et par ord om et par stykker musik der idag har sat sig godt fast i mit hoved. Den britiske drum n bass producer og DJ Jubei har under aliaset Code 3 begået 2 dybe, bistre og subtile tunes med en bas der kan mærkes fra top til tå og endda vil forstyrre din vejrtrækning hvis de bliver spillet på et ordenligt lydsystem.
Nummeret Living Proof er som sagt ikke det mest muntre af slagsen. Det kunne være soundtrack til en paranoid cykeltur. Udover at have ramt gaden den 21. marts er nummeret også med på FabricLive 50 (dbridge & Instra:mental presents Club Autonomic) og har derigennem fået stor opmærksomhed allerede inden det blev udgivet.

Det er udgivet på Exit Records og kan købes her!

mandag den 22. marts 2010

Citronsyre

Det er en stille og rolig mandag formiddag, jeg har god tid inden jeg skal møde i skole, og jeg kan fornemme solen bag skyerne, når man kigger ud af vinduet. Der er garanteret dejlig lunt på terrassen. Men som så mange andre morgener kommer jeg ikke ud på terrassen idag. Jeg har nemlig fået plantet mig her foran computeren og nørkler og fifler med at lave den dybeste bas, eller en mærkelig lyd ingen har hørt før. Det tager lang tid, så lang tid at man ofte glemmer tiden og kommer alt for sent ud ad døren, glemmer andre gøremål som opvask, motion, støvsugning og noget så basalt som at spise lidt mad en gang i mellem. Musikken er for mig lidt af en tidsrøver - men det er også det gode ved den. Jeg kan fordybe mig her, på måde jeg ikke kan andre steder.

Jeg har længe haft lyst til at skrive et sted som dette, et sted hvor der måske bare er et par stykker der læser. Som tak for at jeg har fået muligheden har jeg valgt at lægge mit senest færdiggjorte nummer ud på nettet til fri download - en Lowgoes Exclusive!

Normalt er det Drum n bass jeg producerer med en kant af electronica og ambient (som Lasse har skrevet pænt om herinde, tak for det). Men denne gang har jeg valgt at kaste mig over dubben. Jeg synes selv resultatet er blevet ganske godt. God bund og masser af delay, krydret med nogle corny synths og nogle udråb fra en rastafari med dreadlocks (tror jeg) - så er den der:


Citric Acid Dub - Lowgoes Exclusive by Beastie Respond

Download her

Jeg har valgt at kalde nummeret Citric Acid Dub fordi der ligger en pose med citronsyre på mit bord. Jeg har brugt det til at fjerne nogle grimme rødvinspletter med. Det giver vidst ikke så meget mening. men pyt pyt.

torsdag den 18. marts 2010

Forårsdumheder volume One

Mit navn er AnnaRita. Hverdagspoeten. Og dette er min ode forårsdumhed:


Sæbebobleblødt flyver vi igennem luften
højere og højere
kun vi sætter grænserne
vi er de udflydende masser af en god fest
vi har fundet sandheden
moralske tømmermænd? ikke i dag
daggryet når os med sine arme
duggen tegner cirkler på din kind
og blæser ilten ud af dine lunger
jeg er grådig
jeg er hungerne
jeg er lovesick
og der er ingen vej tilbage nu
jeg er ikke forelsket, jeg vil bare gerne have at du smiler

søndag den 14. marts 2010

Beastie Respond



Yes! Jeg har altid godt kunne lide Drum 'n' Bass! Tempoet, bassen, stilen, sveden der driver ned af dit fjæs.
Jeg er derfor stolt af at præsentere: Beastie Respond aka. Tobias Pedersen!
men med Beastie Respond har jeg der lidt anderledes. Her har vi ikke at gøre med hektisk og vild musik.
Her har vi at gøre med æstetisk eksperimenterende vildskab;
Det er den flydende nærmest atmosfæriske bas-lyd som hypnotisere mig!
Det er lækre, skæve, legende beats!
Og synths der nærmest gemmer sig i et lydbillede
Der er så velproduceret og stilrent at fugtighedsprocenterne i mine bukser lige nu ligger pinligt højt.
og så spiller han sgu på Rust på onsdag!

Flere af numrene kan man tydeligt smage drum n bass'en, men andre af numrene har kun en bi-smag af det.
Fx hans nummer Breathe you in, smager meget af ambient og dub.
Breathe You In by Beastie Respond

Husk at løbe forbi hans Soundcloud eller Myspace og smag lidt på den atmospæriske d'n'b lyd.

lørdag den 13. marts 2010

Lowgoes Manifesto

Lowgoes er som grundide et firma der vil formidle kunst.

Vi vil støtte projekter og kunstnere, via materiale, promotion, management, studietid, gallerispots osv.
Vi støtter kunstnere/projekter - de støtter os.
Vi vil oprette et socialt netværk på nettet, som i starten - helt konkret, vil være et forum på vores site. Dette vil styrke netværket, lokalt, nationalt og internationalt.


Vi er glade Ligegyldigt om du skriver tyske tømmermændsdigte,
tegner,
maler - akvarel eller graffiti,
om du spiller heavy eller dub - bare det godt!
Om du tager nogle dejlige fotos,
laver videoer eller visuals,
udgive et blad en gang om måneden, eller hvert halve år. eller bare én gang. måske en bog.
Osv. osv. osv.
Der er ingen grænser!

Vi er med til at skabe og financiere projekter og kunstnere så deres ideer kan blive til virkelighed. Vi skaber muligheder i små som store ting, hvor kunstneren også får et udbytte. Både socialt, kreativt og på længere sigt økonomisk. Præcis hvordan dette skal kunne lade sig gøre ved vi ikke, men vi ved det kan lade sig gøre.
Vores overskud går til yderligere støtte af nye såvel som gamle projekter og udvidelse og vedligeholdelse af disse.

Vi hjælper hinanden med fx promovering, men også helt konkret samarbejde mellem kunstner/dj/vj/promoter/eventmaker/netlabel/osv./osv

PROJEKTER
Vi har fx et t-shirt og tøj projekt i gang, som skal bruges til at få kunst ud med, om end det er malerier, tegninger eller digitale designs. De kan trykkes på T-shirt, tasker, jakker, poser, eller hvad vi nu finder på.
Vi kan også bruge dette projekt til promovering af bands, eller lignende.
Her kan en kunstner fx, lave et design til et band, hvis de er med på idéen. Som let bliver en fordel for både band og kunstner.
Herunder har vi også et projekt på tegnebrættet med DIY-tryk, både som workshops og i større oplag.

Vi har også nogle projekter med refixing af brugskunst, tøj, sko og goddies osv., på tegnebrættet. Disse varer vil blive købt brugt og herefter lavet om. fx har vi snakket om refix af lamper, hvilket man sagtens kunne koble til et event med udstilling mm.

Alt det her er ideer. som er på tegnebrettet og det er helt sikkert at vi bliver færdige med at "tegne" en gang til sommer. Intil da, vil vi blogge en masse fed musik, lækker kunst og alt hvad vores bloggere kan finde på.