mandag den 22. marts 2010

Citronsyre

Det er en stille og rolig mandag formiddag, jeg har god tid inden jeg skal møde i skole, og jeg kan fornemme solen bag skyerne, når man kigger ud af vinduet. Der er garanteret dejlig lunt på terrassen. Men som så mange andre morgener kommer jeg ikke ud på terrassen idag. Jeg har nemlig fået plantet mig her foran computeren og nørkler og fifler med at lave den dybeste bas, eller en mærkelig lyd ingen har hørt før. Det tager lang tid, så lang tid at man ofte glemmer tiden og kommer alt for sent ud ad døren, glemmer andre gøremål som opvask, motion, støvsugning og noget så basalt som at spise lidt mad en gang i mellem. Musikken er for mig lidt af en tidsrøver - men det er også det gode ved den. Jeg kan fordybe mig her, på måde jeg ikke kan andre steder.

Jeg har længe haft lyst til at skrive et sted som dette, et sted hvor der måske bare er et par stykker der læser. Som tak for at jeg har fået muligheden har jeg valgt at lægge mit senest færdiggjorte nummer ud på nettet til fri download - en Lowgoes Exclusive!

Normalt er det Drum n bass jeg producerer med en kant af electronica og ambient (som Lasse har skrevet pænt om herinde, tak for det). Men denne gang har jeg valgt at kaste mig over dubben. Jeg synes selv resultatet er blevet ganske godt. God bund og masser af delay, krydret med nogle corny synths og nogle udråb fra en rastafari med dreadlocks (tror jeg) - så er den der:


Citric Acid Dub - Lowgoes Exclusive by Beastie Respond

Download her

Jeg har valgt at kalde nummeret Citric Acid Dub fordi der ligger en pose med citronsyre på mit bord. Jeg har brugt det til at fjerne nogle grimme rødvinspletter med. Det giver vidst ikke så meget mening. men pyt pyt.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan kun sige i lige måde og tak for musikken! det er altid dejligt at høre go' dub og du skal være velkommen til at smide alt op du har lyst til her på bloggen! vi er kun stolte af du gider! og tak for nummeret! :)
    På vegne af Lowgoes
    Lasse

    SvarSlet
  2. Did you know that that you can make money by locking special areas of your blog / website?
    All you need to do is open an account with AdWorkMedia and run their content locking widget.

    SvarSlet